Microcement – sæt dit personlige præg på badeværelset

Microcement badeværelse

Microcement stormer frem i danske badeværelser, og det er ikke uden grund. Overfladebehandlingen byder på utallige fordele. Med microcement sparer du blandt andet tid på rengøring samt vedligehold, og du har større indflydelse på badeværelsets stil. Du kan altså i højere grad sætte dit eget personlige præg på badeværelset.

 

Hvad er microcement?

Microcement er en tynd form for beton. Derfor er der også nogle, som kalder det microbeton. Overfladebeklædningen består af cement, polymer og resin. Denne sammensætning giver en slidstærk og vandafvisende overfladebehandling.

Microcement kan benyttes på stort set alle overflader, fx gulve,vægge eller trapper. Man påfører flere lag for at overfladen bliver ekstra modstandsdygtig overfor slid og kemiske påvirkninger.

Det er vigtigt at hvert lag udføres korrekt, da det har afgørende betydning for slutresultatet. Derfor anbefaler Cempur, at en professionel udfører arbejdet. Med professionel hjælp får du en stærk overfladebelægning, der holder i mange år.

Adskillige fordele ved microcement til badeværelset

Microcement er blevet meget populært at benytte til badeværelset, fordi den har en lang række fordele.

Overfladebehandlingen er blandt andet særdeles velegnet til renovering, fordi du kan påføre det udenpå f.eks. klinker. Du sparer altså dermed det store arbejde (og penge) ved at fjerne eksisterende belægning. Microcement kan endda også laves ovenpå gulvvarme.

Materialet har også en stærk klæbeevne, som gør at processen med at spartle badeværelset speedes op.

En af de andre fordele ved microcement er, at overfladebehandlingen er vandafvisende. Hvis man påfører det uden på eksisterende fliser, gælder fliserne som en vådrumsgodkendelse. Det er også modstandsdygtigt over for skimmel og bakterier, og er derfor en ideel løsning til badeværelset.

Microcement frigør tid og penge

Vi ved allesammen, at det kan være op ad bakke at holde badeværelset fri for kalkrester, snavs osv. På dette område brillererer microcement endnu engang, fordi der er lige præcis nul fuger med denne type overfladebehandling. Du slipper altså billigere afsted med rengøringen af dit badeværelse, fordi der er intet snavs og kalk, som du skal fjerne.

Udover at microcement er let at holde rent og pænt, så er vedligeholdelse også nemt. Ved at påføre flere lag af materialet bliver overfladen enormt robust og slidstærk. Det betyder, at du sparer penge på reparationer.

En løsning med microcement gør, at du både sparer tid og penge.

Microcement sætter din personlige æstetik i fokus

Med microcements brede palette af farver og strukturer er det faktisk kun din fantasi, der sætter grænser. Overfladebehandlingen er et sandt paradis for designelskere, fordi der er alt fra neutrale toner til mere markante nuancer. Du kan endda få metalfarver såsom bronze og kobber. Det betyder, at du har frie tøjler til at sætte din personlige æstetik i fokus, uanset om du ønsker en afslappende oase eller et pulserende, energisk rum.

De forskellige strukturer åbner også op for et look, der afspejler din personlige stil. Der er rig mulighed for kreativ leg. Nogle eksperimenterer med et poleret, minimalistisk udseende, mens andre går efter et mere rustikt, tekstureret design. Igen er det kun din fantasi, der sætter grænserne.

Med microcement har du fuld kontrol over dit badeværelses look, hvilket giver dig mulighed for at skabe et rum, der er helt dit eget.

Processen med at påføre microcement tager 4-5 dage, afhængigt af underlaget.