PU gulve er i dag blandt de mest populære gulvløsninger i både private boliger og erhvervsmiljøer.
De er kendt for deres komfort, brede designmuligheder og lange levetid.
Men et af de mest misforståede områder er selve tykkelsen på gulvet – og det har stor betydning for både holdbarhed, pris og anvendelse.
I denne artikel gennemgår vi de tre primære typer PU- og PUR-gulve samt deres typiske tykkelser, forskelle og hvornår de hver især bør bruges.
Tre typer PU gulve – og tre vidt forskellige tykkelser
Når man taler om PU gulve, skelner man groft set mellem:
-
PU gennemfarvet “4-lags” gulv – Typisk 2 til 3 mm
-
PUR farvet gulv – ca. 0,2 mm
-
PUR transparent sealer – ca. 0,1 mm
Selvom navnene minder om hinanden, er der markante forskelle i både opbygning, evne til at modstå slitage og hvordan gulvet reagerer på ridser.
1) PU gennemfarvet 4-lags gulv – 2–3 mm (det “rigtige” PU gulv)

Dette er den klassiske og mest robuste PU-løsning. Gulvet opbygges typisk i fire lag: Primer, PU-farvelag 1, PU-farvelag-2 og et topcoat-lag.
Næsten hele opbygningen er gennemfarvet, hvilket betyder, at farven går hele vejen igennem materialet.
Tykkelse: 2–3 mm
Egenskaber:
- Ekstremt slidstærkt
- Idéelt til at lægge ovenpå slidt eller let skadede overflader
- Komfortabelt og let fleksibelt
- Ridser er mindre synlige, da materialet er farvet hele vejen igennem
- Kan tåle tunge belastninger og intens daglig brug
Dette gulv er det rigtige valg, hvis man ønsker et langtidsholdbart, stærkt og ensartet gulv, som ikke bare er en overfladebehandling. Tykkelsen gør en afgørende forskel: en dyb ridse vil ikke afsløre beton eller underlag, og reparationer er som regel mindre synlige.
LÆS OGSÅ: Farver til PU Gulv
2) PUR farvet gulv – ca. 0,2 mm

Dette gulv er ikke et selvstændigt PU-gulv, men en farvet PUR coating, der lægges som en tynd film ovenpå et eksisterende underlag
Tykkelse: ca. 0,20 mm (altså 0,2 mm)
Egenskaber:
- Giver et jævnt og ensartet udseende
- Budgetvenlig løsning
- Hurtig udlægning
- Begrænset holdbarhed sammenlignet med et “rigtigt” PU gulv
Fordi laget er meget tyndt, tåler det ikke dybe ridser. En skarp genstand eller hård punktbelastning kan hurtigt “gå igennem”, så man kan se underlaget. Det gør dette gulv mindre egnet til områder med hård slitage, kæledyr med skarpe kløer eller møbler der ofte flyttes rundt.
Du kan samtidig se “alt” igennem, så er der mindre udjævnheder i gulvet, vil det også være synligt igennem det farvede lag.
3) PUR transparent gulv – ca. 0,1 mm
Denne løsning er typisk brugt som topsealer, enten oven på PU eller på en farvet PUR coating. Den giver beskyttelse og gør rengøring meget nemmere.
Tykkelse: ca. 0,1 mm
Egenskaber:
- Beskytter mod pletter og slid
- Giver enten mat eller blank finish (vi anbefaler mat i 99% af alle tilfælde)
- Tilfører minimal ekstra tykkelse
Da laget er så tyndt, bidrager det primært med overfladebeskyttelse – ikke styrke. En ridse vil derfor hurtigt gå igennem og ramme det underliggende lag, hvis det udsættes for hård belastning.
Hvorfor gør tykkelsen så stor forskel?
Tykkelsen på gulvet er afgørende for:
- Modstandsdygtighed mod ridser
- Levetid
- Komfort og blødhed
- Evne til at skjule småskader
- Robusthed mod stød og slag
Et gennemfarvet gulv på 2–3 mm vil altid klare sig markant bedre end en tynd coating på under 0,2 mm.
Det svarer i praksis til forskellen mellem et rigtigt gulv og en malet overflade.
Når ridser opstår: PU vs. PUR
Et af de største praktiske argumenter for et 2–3 mm PU gulv er håndtering af ridser:
PU 3-lags gulv (2–3 mm):
Ridser er langt mindre synlige, fordi farven og materialet er ens hele vejen igennem.
PUR farvet eller transparent (0,1–0,2 mm):
En dyb ridse går hurtigt gennem laget og afslører det grå underlag. Ridser er derfor markant mere iøjnefaldende.
Tilpasning af tykkelsen efter behov
I nogle projekter er der specifikke krav til tykkelser – fx i industrimiljøer, storkøkkener eller steder med meget trafik.
Vi kan i mange tilfælde tilpasse tykkelsen ved udlægning, fx gøre det:
- Tættere på 3 mm i udsatte områder
- Lidt tyndere ved særlige konstruktioner
- Ekstra modstandsdygtigt ved brug af flere lag topcoats
Det afhænger af underlaget og rummets funktion, men der er ofte fleksibilitet, hvis der er behov for specialløsninger.

