Vedligehold af linoleum

Linoleum er et fantastisk gulvvalg, der kan holde i årtier med den rette pleje.

Men:

Det er et gulv, der kræver regelmæssig vedligehold og ekstra beskyttelse.

Se hvordan du i 3 faser kan vedligeholde dit linoleum, så det ser ud som nyt så lang tid som muligt!

Vedligehold af linoleum

Hvorfor er korrekt vedligehold så vigtigt?

Linoleum er et naturligt materiale lavet af linolie, kork, træmel og andre organiske komponenter.

Dette gør det miljøvenligt og slidstærkt, men det betyder også, at det kræver specifik pleje for at bevare sine egenskaber. Med den rigtige vedligeholdelse kan dit linoleumsgulv se næsten nyt ud i mange år.

Korrekt vedligehold er først og fremmest vigtigt for at gulvet holder i mange år, og så er det vigtigt for at producentens garanti opretholdes.

Vigtigt at vide: Har du ikke vedligeholdt gulvet efter producentens anvisninger, kan garantien bortfalde.

De tre faser i linoleumsvedligehold

Vedligehold af linoleum kan opdeles i tre vigtige faser, som hver har deres specifikke formål og timing:

1. Byggerengøring – den kritiske start

Dette er en engangsproces, der udføres efter linoleumsgulvet er blevet installeret. Byggerengøringen er afgørende for gulvets fremtidige udseende og holdbarhed.

Under byggerengøringen fjernes:

  • Støv og snavs fra installationsprocessen
  • Eventuelle lim- og kittrester
  • Fabrikantens beskyttende film (hvis tilstede)
  • Alle former for byggesnavs

Professionel udførelse anbefales stærkt, da forkert byggerengøring kan efterlade permanente skader på overfladen. Hver producent har forskellige anbefalinger.

Vores anbefaling er at du allerede efter byggerengøring, får lagt ekstra beskyttelse på dit linoleumsgulv, således at det holder endnu bedre.

LÆS OGSÅ: Beskyt dit nye linoleum

2. Daglig rengøring – den kontinuerlige omsorg

Den daglige vedligeholdelse af dit linoleum handler om at forebygge snavs og slitage snarere end at reparere skader.

Din daglige rutine bør omfatte:

  • Støvsugning eller fejning for at fjerne løst snavs og sand
  • Fugtig mopping med pH-neutralt rengøringsmiddel (Følg producentens anvisninger)
  • Omgående oprydning af spild for at undgå pletter
  • Brug af dørmåtter ved indgange for at minimere snavs, der kommer ind på gulvet
Husk: Brug som udgangspunkt aldrig stærke alkaliske eller sure rengøringsmidler på linoleum, medmindre du har en konkret problemstilling der skal løses og du har rådført dig med producenten.  Disse kan ødelægge overfladen permanent.

3. Periodisk vedligeholdelse – fornyelse og beskyttelse

Uanset hvor godt du passer på dit gulv dagligt, vil du have behov for at nulstille dit gulv og give det yderligere beskyttelse med jævne mellemrum.

Periodisk vedligehold omfatter:

  • Fornyelse af overfladebehandling afhængig af mængden af slid. Dette er typisk alt fra få år til 5 år.
  • Reparation af mindre skader og ridser
  • Professionel renovering ved større slitage

Ekstra beskyttelse fra starten

En smart investering er at overveje ekstra beskyttelse allerede fra installationen. CEMPUR tilbyder en professionel overfladebehandling, der er op til 6,5 gange tykkere end fabrikantens standardbeskyttelse.

Fordelene ved professionel overfladebehandling:

  • Betydeligt længere levetid for gulvet
  • Lettere daglig rengøring
  • Bedre modstandsdygtighed mod pletter og slitage
  • Længere intervaller mellem større vedligeholdelse

Du kan læse mere om professionel linoleumsbeskyttelse her.

Almindelige fejl du skal undgå

Mange skader på linoleumsgulve opstår på grund af forkerte rengøringsvaner. Her er de mest almindelige fejl:

  • Brug af for våd moppe – kan få linoleum til at løfte sig
  • Alkaliske rengøringsmidler – Kan ødelægge overfladen på sigt
  • Skuremidler – ridser og slider den beskyttende film
Scroll to Top